De vestallieredes invasion af Tyskland

De vestallieredes invasion af Tyskland
Del af Vestfronten under 2. verdenskrig
Forberedelser til krydsning af Rhinen
Dato 8. februar - 8. maj 1945 Sted Tyskland Resultat Sejr til de Vestallierede
Parter
USA  Storbritannien  Canada  Frankrig  Polen	Tyskland
Ledere
Dwight D. Eisenhower Bernard Montgomery Arthur Tedder Omar Bradley Jacob L. Devers	Adolf Hitler Albert Kesselring Walter Model Paul Hausser Johannes Blaskowitz Heinrich Himmler

Efter at have overskredet Rhinen trængte de Vestallierede ind i hele det vestlige Tyskland, fra Østersøen i nord til Østrig i syd inden tyskerne kapitulerede den 7. maj 1945.

I foråret 1945 var de vestallierede styrker i Europa i en fordelagtig position. På Vestfronten havde de Allierede i december og januar slået tyskernes Ardenneroffensiv tilbage. Denne fejlslagne offensiv havde opbrugt en stor del af Tysklands tilbageværende ressourcer, og de tyske hære var ude af stand til at modstå det afsluttende allierede angreb. Tab i Rhinlandet svækkede den tyske hær yderligere, så der kun var udmarvede enheder tilbage til at forsvare Rhinens østbred. I midten af marts var de Allierede trængt frem til Rhinen langs næsten hele fronten. De havde erobret en intakt bro over floden i Remagen og havde etableret et mindre brohoved på østsiden af floden. De tyske tab under de Allieredes fremrykning mod Rhinen i februar og marts 1945 estimeres til ca. 400.000 mand, herunder 280.000 tilfangetagne.^[1].

På Østfronten havde den sovjetiske Røde hær erobret det meste af Polen og var trængt ind i Ungarn og det østlige Tjekkoslovakiet. Den havde gjort holdt ved det, som senere blev til Tysklands grænse mod Polen – Oder-Neisse-linjen. Disse hurtige fremstød på Østfronten havde elimineret yderligere kamptrænede tyske enheder og gjorde det yderst vanskeligt for Hitler og den tyske hærledelse at forstærke forsvaret af Rhinen. Da de vestallierede havde færdiggjort deres forberedelser til det afgørende fremstød ind i hjertet af Tyskland, syntes sejren inden for rækkevidde.

1. ^ Zaloga, Dennis p. 88